Brøndvaskesystem - effektiv rengøring af brønde

Dannozzles brøndvaskesystem er udviklet til effektiv rengøring af brønde med en diameter på op til 4 meter. Systemet sikrer hurtig og grundig fjernelse af fedt, slam og andre aflejringer, så brønde og kloaksystemer holdes funktionsdygtige.

Brøndvaskehovederne fås både som mobile og medtagelige enheder, som faste installationer til ekstern vand- og pumpeforsyning fra spulevogn, eller som komplette selvstændige installationer med egen pumpe og vandforsyning fra enten vandforsyningen eller en regnvandsbeholder. Alle løsninger er designet til at være hurtige og effektive – de fleste brønde kan rengøres på blot 3–5 minutter.

Til større installationer, hvor brøndens diameter overstiger 4 meter, kan der monteres flere brøndvaskehoveder i samme system for at sikre optimal rengøring.

Undgå arbejde i farlige brøndmiljøer

En væsentlig fordel ved Dannozzles brøndvaskesystem er forbedret sikkerhed. Systemet gør det unødvendigt at sende medarbejdere ned i brønde, hvor der ofte forekommer giftige gasser og farlige arbejdsmiljøer. Dermed reduceres både sikkerhedsrisici, behovet for ekstra sikkerhedspersonale og sygedage – samtidig med at arbejdet udføres langt hurtigere.

Den specialudviklede fedtdyse fra Dannozzle gør det muligt at rengøre brønde effektivt med koldt vand. Koldt vand hjælper samtidig med at binde de farlige gasser, der tidligere var bundet i fedtet, hvilket yderligere øger sikkerheden for medarbejderne.

Som tilbehør til brøndvaskesystemet kan der leveres Dannozzles Dumpgun, der er udstyret med støttehåndtag på løbet og skulderstøtte for optimal brugerkomfort. Løbet kan desuden udskiftes med en kortere version, hvilket gør arbejdet lettere i områder med begrænset plads. Dumpgunens dyser er udskiftelige, hvilket giver høj fleksibilitet og mulighed for at løse flere forskellige opgaver.

Fordele

  • Effektiv fjernelse af sand, slam og aflejringer
  • Sikrer optimal funktion af brønde og afløbssystemer
  • Robust konstruktion til krævende miljøer
  • Reducerer behovet for manuel rengøring og vedligeholdelse
  • Bidrager til længere levetid for installationer